Sociale medier
Gå til toppen af siden

Anmeldelse: Dragsholm Slot

I Odsherred i Nordvestsjælland finder man Dragsholm slot, der også i en periode blev kaldt for Adelersborg.

Dragsholm slot stammer tilbage fra omkring år 1215, og således har slottet 800 års jubilæum til sommer. Navnet på slottet er nu heller ikke helt tilfældigt, da ”Drag” betyder at landtange, hvilket er en smal stribe land, der forbinder to større stykker land. I dette tilfælde hentydes der til den stribe land, der forbandt Odsherred med det øvrige Sjælland.
I dag oplever man dog ikke slottet som i gamle dage, da slottet førhen havde vand på tre sider, men dette var indtil inddæmningen af Lammefjorden i 1873 til 1943.

Slottet blev oprindeligt opført af Roskildes biskop, Peder Sunesen, men blev senere gjort til en befæstet bord. I dag kan det nok nærmere betegnes som et renæssanceslot. Noget prinssesseslot er det ikke. Igennem de mange års historie er der både sket festlige og forfærdelig ting på slottet. Eksempelvis er flere blevet indemuret i slottet, og det er således fra Dragsholm Slot vi kender Den Hvide Dame. Tidligere har Dragsholm Slot også været brugt som kongeligt len og statsfængsel. Myterne om spøgelser som hjemsøger slottet er derfor også mange – vi tog dog chancen, og aflagde slottet et 24 timers besøg.

 

Hoteloplevelsen:

I dag fungerer Dragsholm Slot som hotel med dertilhørende gourmetrestaurant samt store konference- og selskabslokaler. Efter den frygtelige brand, som hærgede slottet i slut november 2014, har der været travlt med at istandsætte de historiske lokaler som tog skade.

Vi ankom en kold fredag eftermiddag. Bilen blev parkeret på en stor foranliggende parkeringsplads. Bilerne skal såmænd ikke for tæt på slottet, da de ødelægger synet af det historiske slot. Turen op af den brostensbelagte vej er ret specielt, da slottet både ser spøgelsesagtigt og kongeligt ud på samme tid.

Receptionen er beliggende ved gourmetrestauranten, og efter man har fået sin nøgle, er det op ad de stejle trapper for at finde værelset. Vi fik et værelse på anden sal, hvilket er den øverste etage. Trods der er nok så meget at blive betaget af på vej op af trapperne, så skal man holde sig fokuseret på de skæve/hældende trappetrin og den til tider ret lave loftshøjde. Noget man havde skævet over på et almindeligt hotel, men Dragsholm er et historisk slot og en lille borg, så det er en del af historien. Under alle værelsesnumrene står et navn. Værelse 22 var tidligere Jørgen Vinds værelse, og sikken heldig mand!

Se også:  Anmeldelse: Mayfair Hotel Tunneln i Malmø

Værelse:

Værelset havde udsigt ud over både slotshaven med springvandet, og i den anden del af værelset, kunne man se parken med de to kyssebænke. Værelset skriger, historie, historie, historie, og man føler straks, man er taget et par hundrede år tilbage i tiden. I loftet hang der også en stor lysekrone, og ved hvert vindue var en stol, så man kunne nyde den betagende udsigt. Alle værelsets elementer virkede gennemtænkt, og der var ikke noget som faldt uden for. Der var sågar ikke noget TV, men det opdagede vi faktisk først, da rundviseren dagen efter fortalte, hvorfor det ikke var på slotsværelserne. Badeværelset er også holdt i royal-stil med flotte detaljer, og om end det ikke er stort, så er der alt man har brug for.
Kort efter vores tasker var åbnet, blev der banket på døren. Der var blevet bestilt en flaske champagne til værelset, så den smukke udsigt kunne nydes med lidt bobler.

Herefter gik turen rundt på og om slottet. Det var også her vi opdagede, at vores nabo desværre var død for mange hundrede år siden, men hun lå stadig til fremvisning – Den Hvide Dame. Historien er nået så trist. Et adeligt par som engang havde slottet fik en datter, Celestine. Da datteren skulle giftes havde faderen allerede udset en adelsmand til datteren, men i mellemtiden var Celestine blevet forelsket i staldkarlen, som tilmed havde gjort hende gravid… Datteren blev forvist til Slesvig, hvor hun skulle føde barnet, men forinden skulle der holdes en afskedsfest for venner og familie – disse troede blot der var tale om en dannelsesrejse. Forældrene forgiftede dog hendes drik, hvorefter hun faldt i søvn og blev begravet levende.

Udenfor slottet kan man nyde den smukke udsigt og haven, hvor man kan gå nogle små hyggelige ture. Og hvis man har sin kone eller kæreste med, så gør det vel ikke noget, at der er opstillet et par kyssebænke nede på plænen, hvor man kan sidde og kigge på slottet samtidig.

Restaurant:

Om aftenen var der booket bord i Slotskøkkenet, der af mange betegnes som en af de bedste restauranter i Danmark. Michelin-guiden er netop blevet kritiseret for ikke at have givet Dragsholm gourmetrestaurant sin første Michelin-stjerne, men guiden har udtalt, at restauranten ligger for langt væk fra alting – i øjeblikket er det nemlig kun restauranter i København og Aarhus som har fået stjerner.

Se også:  Anmeldelse: Havgården Badehotel

Stjerner eller ej, så fik vi bestilt en femretters menu med tilhørende vinmenu. Desuden fortalte tjeneren, at chefkokken Claus Henriksen havde et par ekstra retter i ærmet. Og jeg kan allerede afsløre det blev en fortryllende aften for smagsløgene. Retterne var som udgangspunkt vegetariske, og om end det kan lyde kedeligt for mange mænd, så bliver man overrasket over, hvor meget lækker smag en mesterkok kan få ud af en kogt porre i fløde med peberrod, sprødt brød og løjrom. Alle råvarerne var af ypperste kvalitet, og der herskede ingen tvivl om, at Dragsholm Slot og chefkokken sætter i dyd i de lokalt dyrkede råvarer.

Den tilhørende vinmenu var også eminent, og der var sjove tilhørende historier om hver enkelt vin, som var nøje udvalgt til den specifikke ret.

Restauranten er nærmest placeret i kælderen sammen med receptionen. Det giver en speciel rå, historisk og intim oplevelse på samme tid. Restauranten er også minimalistisk indrettet med sjove udsmykninger rundt omkring. Desuden nyder man, at det er en restaurant, hvor man ikke sidder klods op og ned af hinanden.

Næste morgen var der en fin lille morgenmad, der bestod af æg, hjemmebagte økologiske boller, et par croissants og lidt yoghurt. Dette var næppe en morgenmad de tidligere adelsmænd på slottet ville have spist, men det var derimod en rigtig moderne og feel-good morgenmad.

Efter morgenmaden tog vi på rundvisning for at blive klogere om slottet, hvorefter turen gik hjem mod København igen.

Michelin! Dragsholm er bestemt hele turen værd!

Fakta:

Pris for overnatning på dobbeltværelse med morgenmand: 1.995 kr. for to personer
Pris for 5-retters middag med vinmenu pr. person: 1.400 kr.

  • Hoteloplevelsen - 10/10
    10/10
  • Værelse - 10/10
    10/10
  • Restaurant - 10/10
    10/10

Resume

På Dragsholm Slot kan du bo i historiske omgivelser, som var du ædel. Desuden er deres slotskøkken en af de mest pragtfulde restauranter i Danmark!

10/10

Du skal være logget ind for at kommentere Login

Skriv en kommentar

Andre Hotelanmeldelser

  • Anmeldelse: AC Hotel Bella Sky

    Fem metrostop fra Kongens Nytorv finder man det 23. etager høje firestjernede AC Hotel Bella Sky med 812 værelser. Dermed er...

    Sebastian Krausing21. juli 2016
  • Anmeldelse: Mayfair Hotel Tunneln i Malmø

    I centrum af Malmø blot omkring 1.500 meter fra hovedbanegården og 200 meter fra rådhuset finder man Mayfair Hotel Tunneln. Vi...

    Sebastian Krausing12. januar 2016
  • Anmeldelse: Kurhotel Skodsborg

    Cirka 20 minutters kørsel nordpå fra Københavns finder man Kurhotel Skodsborg. Kurhotellet er placeret på Strandvejen og umuligt at overse, men...

    Sebastian Krausing20. oktober 2015