Sociale medier
Gå til toppen af siden

Hotel Tylösand – Luksuriøst spa i Sydsverige

Spahotellet Tylösand er i den mere luksuriøse klasse af svenske spahoteller med priser fra 1.490 svenske kroner pr. nat.

Transporten til hotellet fra København i bil tager cirka to timer og 10 minutter, mens det med tog og bus tager lidt over tre timer.

Historien om Hotel Tylösand startede tilbage i 1906, men meget er sket siden da. Siden 1995 har hotellet været ejet af forretningsmanden Björn Nordstrand og popkunstneren fra Roxette Per Gessle.

Hotellet byder på 230 værelser i mange forskellige størrelser og former for luksuriøsitet. Hotelværelserne er delt op i kategorierne “classic”, “Deluxe” og “Svit”.

Booker man et værelse på det i Sverige ganske kendte spahotel, så vil man med garanti komme helt ned i gear. Hotel Tylösand er stedet, hvor man tager badekåben på med det samme, og først smider den igen, når man skal hjemad.

Se også:  Comwell spa-hoteller

På hotellet kan man desuden betragte både specielle og smukke kunstværker i kunstgalleriet. Hotellet har faktisk Sveriges største galleri med ikke mindre end 450 værker. Er du frisk på en lang gåtur, så skulle der også være mulighed for det, da hotellet er beliggende ved en af Sveriges længste strande.

Prisbelønnet spa

Spaafdelingen er på to etager. På den første etage et en stor saltvandspool, mens man også finder boblebade, sauna og et koldbad. På anden etage er en afslapningsafdeling, hvor ”stilhed” er et af nøgleordene. Her er både en pool indenfor og udenfor – den udenfor er selvfølgelig også opvarmet. Begge pools på anden etage er også med saltvand. Det er også på anden etage man finder nyder udsigten over havet med en cocktail og en god bog.

Se også:  Hotel Skansen - svensk spa-hotel under to timer fra KBH

Om aftenen er der flere forskellige spisemuligheder i form af Restaurant Tylöhus, Leifs bar & grill, Bettans bar og Titus Tapas.

Priser:

Vi har taget udgangspunkt i et værelse og den såkaldte spa og fornøjelsespakke. Pakken inkluderer én overnatning, stort frokostbuffet, treretters aftensmad og adgang til spaafdelingen samt kunstgalleriet.

Prisen starter fra 2.990 kr. for to personer. Vi er dog faldet pladask for deluxeværelset med havudsigt og terrasse. Her er prisen 4.090 svenske kroner.

Tylösand er desuden også medlem af ”Svenska Spahotell”.

Adresse:
Tylöhusvägen 302 73 Halmstad

Du skal være logget ind for at kommentere Login

Skriv en kommentar

Andre Hotel