Sociale medier
Gå til toppen af siden

Comwell Varbergs Kurort – Svensk spa til fornuftig pris

Sverige har stolte traditioner når det kommer til kurhoteller, og det er noget, som vi bør drage nytte af. Comwell Varbergs Kurort er placeret midt imellem Halmstad og Göteborg ved den svenske vestkyst. Kører du fra København skal du forvente cirka to timer og 40 minutters kørsel, mens offentlig transport varer knap fire timer.

Når du har booket dig ind på det 4-stjernede Comwell Varbergs Kurort er du omgivet af smuk natur. Stranden er et oplagt valg til en gåtur, mens fæstningen i Varberg blot er to kilometers gang fra hotellet. Der er desuden også markedsdag i Varberg hver lørdag, hvilket kan være en sjov oplevelse.

Se også:  Alter Meierhof - Femstjernet spaoplevelse i Flensborg

Foruden kolde Kattegat kan man også tage en dukkert i en opvarmet saltvandspool. Desuden byder spaafdelingen også på koldt bad, boblebad, spabad og forskellige saunaer. Vil man have en spa- eller skønhedsbehandling, så kan dette selvfølgelig også lade sig gøre – dog skal alle spabehandler bestilles i forvejen.

Der er flere forskellige værelser, men man skal være opmærksom på, at det koster ekstra, hvis man vil have havudsigt.

Hotellets restaurant, Salt& Vatten, byder på både gourmetmenu og buffet. Iflg. hotellet selv er kvaliteten selvfølgelig høj, og kigger man på billederne, så ser det såmænd også ganske lækkert og friskt ud. Priserne er også ganske fair. Desuden kan det nævnes restauranten vandt prisen som årets spakøkken 2012.

Se også:  Anmeldelse: Ruths Hotel

Priserne for en overnatning med morgenmad starter ved 1.100 svenske kroner for to personer. Ved de tjek vi lavede kostede det billigste værelse dog 1.700 svenske kroner for to personer inkl. morgenmad. Det ultimative værelse, spa-suiten, koster 1.100 kr. ekstra.

Du skal være logget ind for at kommentere Login

Skriv en kommentar

Andre Hotel