Sociale medier
Gå til toppen af siden

Anmeldelse: Kurhotel Skodsborg

Cirka 20 minutters kørsel nordpå fra Københavns finder man Kurhotel Skodsborg. Kurhotellet er placeret på Strandvejen og umuligt at overse, men det gør ikke noget, når hotellet er en af de smukkere bygninger på Strandvejen.

Vi bookede et to dages getaway ophold for at få et nærmere indblik i Skodsborg Kurhotel, der højst sandsynligt er det mest luksuriøse spahotel i Danmark.

Prisen for det to dages ophold starter ved 5.600 kroner, men bør opgraderes med et bedre værelse. For 200 kr. kan man få et Superior room og for yderligere 200 kr. får man et Deluxe værelse. Det to dages getaway ophold er en samlet pakke, hvor man har fri adgang til spaområdet, får en to-retters aftensservering den første aften i The Lobby samt en finere tre-retters med vinmenu den anden aften i restauranten på tredje etage. Desuden inkluderer opholdet også eftermiddagskaffe/the og kage kaldet Te med Georg samt en lækker morgenmadsbuffet begge morgenener.

Historien bag kurhotellet går 115 år tilbage og stedet er bl.a. royalt, da Kong Frederik den 7. købte landstedet ”Skodsborg” i 1852. Eksklusiviteten har Skodsborg landstedet dog beholdt, og i dag er Kurhotel Skodsborg et internationalt anerkendt kurhotel.

Hoteloplevelsen:

Vi ankom en fredag eftermiddag en halv time før vi havde fået besked på, men vi kunne simpelthen ikke vente med at prøve spaafdelingen… I receptionen blev vi taget imod med et stort smil. I systemet stod værelset dog ikke er helt klart endnu, men receptionisten ringede til rengøringen, og fik af vide værelset faktisk lige var blevet færdiggjort. Vi checkede derefter ind, hvilket var relativt let, da der var betalt for opholdet på forhånd. Dermed krævede det blot en lille krusdulle på reservationen, hvorefter vi fik udleveret to chiparmbånd, der fungerede som nøgle til både hotelværelset, adgang til spaområdet og et ska i omklædningen.

Værelse:

Værelset vi havde booket var et Deluxe dobbeltværelse med udsigt. Efter online-bookingen var vi dog i kontakt med hotellet, da vi gerne ville have en stor altan og udsigt til Øresund – og dét fik vi! Værelset havde en passende størrelse og det meste af indretningen virkede gennemtænkt og veldesignet. Bestlight lamper var der også rigeligt af, hvilket var med til at understreje værelsets luksuriøsitet. Badeværelset kan ikke betegnes som stort, og vores værelse havde ikke badekar men derimod en stor bruser. Desuden var der varme i gulvet.

Se også:  A-ROSA Travemünde - Wellness for Feinschmeckere


Terrassen var dog i en liga for sig selv. Man følte sig nærmest kongelig, når man sad derude om morgenen i sin morgenkåbe… Man sad dog ikke decideret uforstyrret, da terrassen var placeret næsten lige ved hovedindgangen, og dermed kan det ikke undgås, at nogle måske bliver lidt for nysgerrige – men vi forestiller os også, at det må se lige så dejligt ud som det føles at sidde der.

Spaafdelingen:

Vi havde dog ikke meget tid på værelset den første dag, da der kort efter vores check in var blevet bestilt en spabehandling. Ligesom de fleste andre mænd, så er jeg noget skeptisk, når jeg skal smøres ind i mudder (i denne omgang fra Ungarn) og får varme sten i hænderne men sandheden er, at man faktisk kommer lidt ned i gear. I mit tilfælde skyldes det dog nok mest massagedelen, den afslappende musik og de sommerlige og friske dufte.

Spabehandlingen vi prøvede hed Energizing Treatment, og kan nærstuderes bedre her. Prisen er 1.100 kr. og den varer i 80 minutter.

Bor du ikke på kurhotellet koster det 500 kr. at besøge spaafdelingen, der foruden de mange spaoplevelser også inkluderer et træningscenter med masser af træningshold. Spaafdelingen omfatter bl.a. en Hydrospa på 100 m2, flere saunaer, dampbad, varme og kolde brusere, soft sauna, salt cave, fodbad, udendørs jacuzzi, et 21 meter langt svømmebassin osv. Der er rigeligt med muligheder for at få prøvet forskellige saunaoplevelser og komme helt ned i gear. Desuden er der også flere afslapningsområder, hvor man kan tage et æble og en kop the.

Da vi var forbi i weekenden var der i nogle tidsrum ret fyldt i spaafdelingen, og specielt lørdag eftermiddag mellem kl. 16-17 var der lige lovlig meget gang i den – bl.a. med et barn som gentagne gange lavede bomber i forsøget på at få opmærksomhed fra forældrene.

Restaurant:

Under opholdet nåede vi både at spise i The Lobby og i restauranten. The Lobby kan nok bedst betegnes som en luksusbistro, hvor man kan få fine serveringer med masser af smag. Vores menuer var dog fastlagt i både The Lobby og i restauranten, hvilket var ærgerligt, da vi gerne ville have prøvet noget mere udfordrende.

I The Lobby fik vi også serveret Te med Georg, der er en form for nordiskinspireret britisk eftermiddagste. Konditoren bag er Magnus Vestergaard, der er udlært på La Glace og samtidig er en del af det danske konditorlandshold. Forleden var han endda med til at vinde det nordiske mesterskab for konditorer! Vil man prøve dette er prisen 130 kr. inkl. kaffe/caffe latte eller forskellige former for the.

Se også:  Griffen Spa Hotel på Bornholm

Morgenmaden foregår oppe i restauranten, og her her kan man nyde en udsigt over Øresund. Morgenmadsbuffeten er ikke overvældende stort, men der er fokus på kvalitet, og det hele ser lækkert ud. Man er heller ikke i i tvivl om, at der er tænkt på velvære og sundhed, men vil man have lidt røræg og chokolade på brødet (hjemmelavet naturligvis), så kan det godt lade sig gøre.

På en efterårsaften bliver der dog for mørkt til, at man kan se over Øresund imens man spiser aftensmad i restauranten. Det er det en god ide, at ringe og kræve placering ved et godt bord, da der foruden udsigten over Øresund i den anden ende af lokalet er udsigt til skoven men også Øresundstoget i den anden ende af restauranten.

Aftenens bedste ret var confiteret kylling, der virkelig havde en lækker smag. Kyllingen blev bistået af nye kartofler, svampe og en velsmagende sauce. Desserten var dog også spændende, da det var en nyfortolkning af rød grød med fløde. Forretten var derimod noget kedelig, da det var tredje gang vi på 24 timer fik laks – men det var en rigtig god laks.

Fælles for både The Lobby og restauranten er, at det er nordisk sund mad, der gør brug af velkende komponenter med et par enkelte nyfortolkninger imellem.

Aftenen kan desuden sluttes af med velsmagende cocktails i The Lobby. Cocktailskortet er udviklet af cocktaillegenden Gromit Eduardsen, der bl.a. har ledet baren på både Hotel Skt. Petri, Hotel Fox og 1105. Vi prøvede bl.a. New Nordic Whiskey Sour og Martini Espresso. Det var dog specielt barens Whiskey Sour som imponerende, nøj hvor var den velsmagende! Det er uden tvivl den bedste Whiskey Sour vi har prøvet.

Adresse:
Skodsborg Strandvej 139
2942 Skodsborg

  • Hoteloplevelsen - 9/10
    9/10
  • Værelse - 8/10
    8/10
  • Restaurant - 7/10
    7/10
  • Spaafdeling - 9.5/10
    9.5/10

Resume

Kurhotel Skodsborg er det ultimative spahotel i Danmark, og vælger man "2 day getaway" opholdet får man meget for pengene!

8.4/10

Du skal være logget ind for at kommentere Login

Skriv en kommentar

Andre Hotelanmeldelser

  • Anmeldelse: AC Hotel Bella Sky

    Fem metrostop fra Kongens Nytorv finder man det 23. etager høje firestjernede AC Hotel Bella Sky med 812 værelser. Dermed er...

    Sebastian Krausing21. juli 2016
  • Anmeldelse: Mayfair Hotel Tunneln i Malmø

    I centrum af Malmø blot omkring 1.500 meter fra hovedbanegården og 200 meter fra rådhuset finder man Mayfair Hotel Tunneln. Vi...

    Sebastian Krausing12. januar 2016
  • Anmeldelse: Ystad Saltsjöbad

    Ystad, i Skåne, er for de fleste blot stedet man tager færgen fra til Bornholm, men interesserer man sig lidt mere...

    Sebastian Krausing31. maj 2015