Sociale medier
Gå til toppen af siden

Anmeldelse: AC Hotel Bella Sky

Fem metrostop fra Kongens Nytorv finder man det 23. etager høje firestjernede AC Hotel Bella Sky med 812 værelser. Dermed er AC Hotel Bella Sky faktisk Skandinaviens største hotel. Vi tog et smut forbi.

Fra metrostoppet Bella Center er der blot tre-fem minutters gå gang, og med sin højde på 76,5 meter rager det over alle andre bygninger i området, så det er ikke svært at finde. Udefra undrer man sig dog også noget over bygningen, for trods begge tårne har 23 etager, så er broen som forbinder de to tårnes 23. etage i toppen skæv opadgående fra tårn 1 til tårn 2, hvor man finder den populære Sky Bar. Dette skyldes grundplanet er forskudt med 15 grader opad, hvilket faktisk gør AC Hotel Bella Sky til den mest ”skæve” bygning i Europa! Hotellet stod færdig i 2008 og er i dag ejet af Marriott.

Bella sky skæve tårneHoteloplevelsen:

Lobbyen er stor, moderne og indbydende. Der er rigeligt med personale, som står klar til at foretage indcheckninger. Vi kom således hurtigt til og fik en høflig ekspedition. Ved indcheckningen blev vi desuden anbefalet at booke bord i restauranten, hvis vi ville være garanteret ikke at skulle vente.

Priserne starter ved cirka 1.000 kr. pr. nat i et standardværelse uden morgenmad. En juniorsuite koster omtrent det dobbelte. AC Hotel Bella Sky tilbyder dog også pakkerabatter afhængig af besøgets intention. Vi valgte en pakke med Deluxe værelset (koster ca. 1.400 kr. pr. nat), morgenmad, en cocktail i Sky Bar, adgang til spaafdelingen samt sen checkout. Pris: 1.954 kr.

Værelse:

Efter indcheckningen gik vi mod elevatoren, hvor vi skulle op på 22. etage. Wow, så kan man da ikke opleve AC Hotel Bella Sky meget bedre? Så vidt vi kunne se, så var der tre deluxeværelser på etagen, mens resten var standardværelser. De tre deluxværelser lå i de tre hjørner af bygningen, hvor der var hotelværelser. Dette gav udsigt over to forskellige vinkler, og fra 22. etage er udsigten forbløffende. Dertil skal det siges, at vi var heldige, da det var en skyfri dag.

Se også:  Anmeldelse: Kurhotel Skodsborg

AC Hotel Bella Sky Deluxe værelse

Værelset er meget moderne og rummelige. De store gulv til loft vinduer giver dog også følelsen af ekstra rummelighed. Der er desuden højt til loftet og rengøringen havde været grundig. Badeværelset havde badekar med mulighed for brus.

Roomservice kan klares fra TV’et, ligesom diverse andre services også kan bestilles derfra.

Om aftenen er udsigten fra værelset dog endnu mere henrivende. Når gadelamperne tændes og København lyser op, så er der ikke noget smukkere at falde i søvn til.

Spaafdelingen:

Med vores billetter til spaafdelingen i hånden, så gik turen dog hurtigt efter indcheckning ned til spaområdet. Prisen for indgang som gæst er 150 kr. pr. person, mens personer udefra må punge ud med 350 kr.

AC Hotel Bella Sky

Da vi besøge spaafdelingen første gang var den bemandet, og vi fik kort men søde instrukser om, hvordan det foregik og hvor man gik ind. Nogle gange kan billeder snyde, men det gør de ikke for spaafdelingen hos AC Hotel Bella Sky. Det er eksklusivt og småt.

Som dansk gæst og anmelder, så bliver man selvfølgelig en lille smule skuffet, når der ikke er flere faciliteter end to varme bassiner (ingen forskel på disse), et koldtvandsbassin, sauna, dampsauna og varme liggestole. Er man derimod udenlands gæst, der bare vil en hurtig tur i spaafdelingen, så kan det kun være en positiv overraskelse. 150 kr. som gæst er det værd, men så heller ikke mere. Kommer man udefra og betaler 350 kr. pr. person, så ville jeg dog føle mig snydt. Så bør man betale 150 kr. mere og få den fulde oplevelse hos Skodsborg, hvor man sagtens kan få hele dagen til at gå.

Se også:  Anmeldelse: Ruths Hotel

Den anden gang vi besøgte spaafdelingen var den ubemandet, og desværre en smule beskidt. Vi fik noget sort grums på kroppen af at ligge på varmestolene og omklædningsrummet rengøringsstandard var heller ikke nogen smiley værdig.

Restaurant

Om aftenen besøgte vi den såkaldte Library Restaurant, der befinder sig ved lobbyen på stueetagen. Da vi skulle spise var en større bus med en masse turister ankommet, og det gav en smule larm under middagen.

Betjeningen var meget professionel og høflig. Menukortet er overskueligt og priserne retfærdige, når man husker det er et hotel man spiser på. Library Restaurant vil vi dog betegne som en cafe. Forvent en spiseoplevelse som hos Cafe Norden i centrum af København.

Morgenmadsbuffeten er at finde på 1. sal. Her er mange muligheder om end man er til frugt, rugbrød, franskbrød, wienerbrød, yoghurt eller de sædvanlige pølser, røræg og bacon. Der kunne ikke sættes en finger på hverken yoghurt eller frugten, men både pølser, røræg og bacon var kedeligt tørt og kun lunkenvarmt.

Bella Sky bar

Sky Bar er på 23. etage, hvor man enten skal bestille bord eller komme i god tid, hvis man ønsker et bord helt ude ved vinduet. Vi var dog heldige med pladser ved vinduet og fik nogle meget velsmagende drinks. Prisen på 95 kr. pr. drink vil vi betegne som i den billige ende alting taget i betragtning.

Adresse:
Center Boulevard 5
2300 København S

  • Hoteloplevelsen - 8/10
    8/10
  • Værelse - 10/10
    10/10
  • Restaurant - 6.5/10
    6.5/10
  • Spaafdeling - 6/10
    6/10

Resume

Udsigten fra de øverste etager er enestående og priserne for hotelværelserne er fair. Spaafdelingen er et besøg værd som gæst på hotellet, hvis der er gråvejr. Kulinarisk ville vi dog benytte den fantastiske offentlige transport nær hotellet til at få mere spændende oplevelser i Købehavns gader.

7.6/10

Du skal være logget ind for at kommentere Login

Skriv en kommentar

Andre Hotelanmeldelser

  • Anmeldelse: Mayfair Hotel Tunneln i Malmø

    I centrum af Malmø blot omkring 1.500 meter fra hovedbanegården og 200 meter fra rådhuset finder man Mayfair Hotel Tunneln. Vi...

    Sebastian Krausing12. januar 2016
  • Anmeldelse: Kurhotel Skodsborg

    Cirka 20 minutters kørsel nordpå fra Københavns finder man Kurhotel Skodsborg. Kurhotellet er placeret på Strandvejen og umuligt at overse, men...

    Sebastian Krausing20. oktober 2015
  • Anmeldelse: Ystad Saltsjöbad

    Ystad, i Skåne, er for de fleste blot stedet man tager færgen fra til Bornholm, men interesserer man sig lidt mere...

    Sebastian Krausing31. maj 2015